Hornstrup Kursuscenter vinder flot MPI Award!

Mødebranches største professtionelle netværk, Meetings Professionals International Denmark (MPI), kårede torsdag den 15. april årets mødeplanlægger, mødested og mødeprofil på Hilton Copenhagen Airport ved årets Danish MPI Award Galla.

Vi fra Hornstrup Kursuscenter var inviteret til festlighederne og sikke en aften. Helt uventet løb vi med den ene af de tre priser, nemlig prisen som "Supplier of the year 2010", eller den danske udgave "Årets mødested 2010".

Vi er stolte over at modtage prisen og særligt fordi begrundelsen for tildelingen tager udgangspunkt i vores fokus på at skabe rum til læring!

Du kan læse meget mere om den fantastiske pris hér på siden.

 

Supplier of the year 2010 - nomineringen...

I nomineringsgrundlaget har MPI blandt andet lagt vægt på at:

"Hornstrup Kursuscenter har skabt et unikt, kreativt og læringsrummeligt miljø, der ikke bare fokusere på service og kvalitet, men arbejder målrettet på at  være branchens bedste til at skabe rum til læring."

Der sker igennem innovativ kompetenceudvikling, den løbende dialog med kunderne, procesunderstøttende legetøj og rekvisitter, inspirerende og kreativ web-kommunikation og meget mere...

Du kan læse hele begrundelsen for nomineringen hér (PDF)...

En fantastisk pris - En enig jury...

På vegne af hele Hornstrup Kursuscenters personalegruppe modtog Martin Monberg og Hanne Wester (midten af billedet) den flotte pris, som i øvrigt blev vundet i skarp konkurrence med mødeudvikler, forfatter til bogen "Mødeledelse" og innovator Bo Krüger ( til højre ). 

Juryen havde store og rosende ord til Hornstrup Kursuscenter og der lagt vægt på, at det var en enig jury som havde udpeget årets vinder!

Du kan læse juryens bemærkninger, se diplomet, samt se billeder og læse lidt fra takketalen hér (PDF)...

(Billedet er taget af LivePromotion)  

 

En lille film - om et stort øjeblik...

Den store galla-aften på Hotel Hilton blev blandt andet foreviget på video.
Og det er der kommet en lille skarpt klippet film ud af.

Det går stærkt! Men filmen giver et fint indtryk af en stor aften hvor Hornstrup Kursuscenter og 2 andre prisvindere blev hyldet for en ekstraordinær indsats.

Du kan se den lille YouTube-film ved klikke hér eller på billedet til højre... 

Forbillede og pioner...

MPI Denmark har efterfølgende udsendt en pressemedelelse, hvor der blandt andet står:

"Hornstrup Kursuscenter har taget på sig at uddanne og optimere deres ydelser i forhold til udviklingen inden for de seneste mødeformer og læringsprincipper.
En proces, der har bragt dem i en position, hvor de er et forbillede for deres branche."

"MPI ønsker med priserne at fremhæve de pionerer, som er med til at udvikle mødeindustrien. Til glæde for en branche, der omsætter for mere end 8 mia. kr."


Vi er selvfølgelig stolte over, at blive fremhævet som både forbillede og pioner...wauw! 

Du kan læse hele pressemedelelsen hér (PDF)...