SalatTøsen

Salater hele året rundt
En fantastisk kogebog!

Vi er vilde med Salattøsen! Salattøsen a.k.a. Mette Løvbom har været forbi Hornstrup og gennemføre en workshop med køkkenteamet. Så nu møder du lækkerierne på frokostbuffetten på Hornstrup Kursuscenter. Opskrifter og billeder er bragt med tilladelse fra Politikens Forlag.

Allan Sørensen
Køkkenchef, Hornstrup Kursuscenter

En opskrift fra SalatTøsen

Ovnbagte rødbeder

INGREDIENSER

  • 800 g nye små rødbeder
  • ½ dl koldpresset olivenolie
  • 1 dl hasselnøddekerner
  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • Havsalt og friskkværnet peber

CITRON-BALSAMICODRESSING

  • 2 spsk fintrevet skal af øko-citron
  • 4 spsk balsamico
  • 1 dl koldpresset olivenolie
  • Havsalt og friskkværnet peber

PERSILLEPESTO

  • 2 dl hakket persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl koldpresset olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 25 g parmesan
  • 2 spsk mandler
  • Havsalt og friskkværnet peber

Sådan gør du!

Tænd ovnen på 160 grader. Skrub rødbederne grundigt, læg dem på en bageplade og pensl dem med olivenolien.

Krydr godt med salt og peber.
Læg hasselnødderne på en anden bageplade.

Bag rødbederne i 25-30 minutter afhængig af størrelse, til de er bagte, men stadig har bid.
Bag hasselnødderne samtidig – de skal have 20 minutter.
Lad hasselnødderne køle af og lægdem i en frysepose. Ryst hinderne af nødderne.

Anret de lune rødbeder og hæld dressingen over.
Hak persillen groft.
Drys med persille og hasselnødder og hæld lidt pesto over.

CITRON-BALSAMICODRESSING
Riv skallen af citronen og vend den med balsamico, olivenolie, salt og peber.

PERSILLEPESTO
Blend persille, hvidløg, olie, citronsaft, parmesan og mandler med salt og peber.
Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber og juster konsistensen med olivenolie.

 

VELBEKOMME!

Opskrift og billeder er fra kogebogen SalatTøsen og er gengivet med tilladelse fra Politikens Forlag.

Inspiration

Tomatchutney

Denne chutney er virkelig lækker til både fisk, kød og ost.

Nem at lave og så kan den holde sig længe i køleskabet.


Det lille xtra!

Få opskriften

"SalatTøsen"

249,- pr. stk.

 

Indrømmet! Vi er vilde med SalatTøsen og vi giver 5 store grønne hjerter til denne rigtig gode kogebog!

Køb bogen!

Følg os!

Inspiration på væggen!

  • Citater
  • Opskrifter
  • Procesværktøjer
  • Tips & tricks
Følg os