Ledige stillinger

Ambitiøs køkkensouschef til ”Årets Konferencecenter”

Kok med souschefansvar søges til Hornstrup Kursuscenter ved Vejle
Er du kok og har du erfaring med at arbejde med gode råvarer, sæsonmenuer, grønne retter og salater, de fem grundsmage, knas, knæk og lækkert tilbehør? Og kan du gå forrest og inspirere både kollegaer og gæster, også når der er travlt? Så er du måske vores nye kollega!

Vi ønsker en souschef som kan:

  • Inspirere og udvikle fagligheden i køkkenet.
  • Producere nye opskrifter.
  • Arbejde fokuseret med opbakning.
  • Motivere og lære vores medarbejdere nye tricks.
  • Være med til at udvikle forplejningskonceptet.
  • Bevare det gode humør og den faglige stolthed under pres.
  • Se udfordringer frem for problemer.
  • Vise tydelig ledelse på gulvet og kan tage styringen i køkkenet.
  • Sparringspartner for køkkenchefen.


Vi er:

  • Et kursuscenter med plads til 150 spisende og 112 overnattende gæster.
  • Stedet til dagsmøder, møder med overnatning og til fester.
  • En engageret personalegruppe.
  • En ambitiøs arbejdsplads som de seneste 4 år er kåret til ”Årets Konferencecenter” baseret på gæsternes evalueringer.


Vi kan tilbyde:

  • Gode arbejdsforhold efter Statens overenskomst.
  • Attraktive arbejdstider og ferieperioder.
  • Afspadsering ved overarbejde.
  • Tillæg for arbejde aften/weekend.
  • God mulighed for udvikling og opkvalificering.

For yderligere info om stillingen, venligst kontakt køkkenchef Allan Sørensen.

Vi modtager kun ansøgninger fremsendt pr. mail til allan@hornstrupkursuscenter.dk. Venligst vedhæft din ansøgning, et opdateret CV og evt. bilag.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Hornstrup Kursuscenter ligger centralt i Danmark og trekantområdet, naturskønt ved Grejsdalen og blot 5 minutter fra Vejle. Vi er et 4-stjernede kursuscenter med et primært fokus på møder, konferencer og selskaber. Vi rummer 56 dobbeltværelser, 8 plenumlokaler samt restaurantkapacitet op til 150 gæster. Vores styrke er et godt værtskab, med fokus på åbenhed, nærvær og deltagelse. Vi mener at vores gæster skal forlade Hornstrup mere inspireret end de kom!

Inspiration

Følg os!

Inspiration på væggen!

  • Citater
  • Opskrifter
  • Procesværktøjer
  • Tips & tricks
Følg os

Hold fest på Hornstrup

Hornstrup er blevet opdaget som feststed! Læs om menuer, vin og bobler og overnatning.

Og få et par gode historier fra brudepar på Hornstrup.

Læs mere

Gæsterne har talt!

Og Hornstrup er igen prisbelønnet for godt værtskab.

Tak til alle jer, som har evalueret Hornstrup helt til tops.

Vi er glade og vi ved, at det forpligter!

Læs mere