En opskrift på snackmuffins

Sunde muffins som vi kan li´dem på Hornstrup

Allan Sørensen
Køkkenchef, Hornstrup Kursuscenter

Anderledes. Lette at lave. Og meget vanedannende!
En opskrift som vi har delt rigtig mange ud af!

INGREDIENSER
Snackmuffins (Sunde muffins)
Til morgenbordet, madpakken eller kaffen
24 stk. muffins

OBS Læs hele opskriften igennem først!

”VÅDT”
200 g tørrede tranebær
60 g tørrede abrikoser
2 dl kogende vand
3 stk æg

”TØRT”
260 g havregryn
2 spsk chiafrø*
2 spsk hørfrø*
2 tsk bagepulver - sigtet og uden klumper
½ tsk fint salt
½ tsk vaniljesukker

”FYLD 1”
50 g græskarkerner
200 g nødder (eller mandelmel)**

”FYLD 2”
100 g hindbær / frosne.
250 gr finthakkede æbletern

”TOPPING”
100 g solsikke og græskarkerner***
250 gr finthakkede æbletern
120 g hindbær frosne eller friske
40 g flydende honning eller sirup, f.eks. akaciehonning, eller almindelig sirup

 

Sådan gør du!

VÅDT: Tranebær og abrikoser overhældes med 2 dl kogende vand, lad det trække imens resten forberedes.

Skær æblerne i fine tern. I alt 400 g æbletern (250 g til FYLD 2 og 150 g til TOPPING)

FYLD 1:Hak nødderne (ikke græskarkernerne) fint i en blender (eller brug mandelmel og spring dette over).

TØRT: Bland havregryn, chiafrø, hørfrø, bagepulver, fint salt og vaniljesukker i en skål.
Skålen tilsættes FYLD 1 (græskarkerner + finthakkede nødder). Hvis du bruger mandelmel, så tilsættes det hér.

VÅDT: Tranebær, abrikoser OG iblødsætningsvand blendes med ægget.

Bland de tørre ingredienser fra skålen med VÅDT-blandingen.

FYLD 2: Frosne hindbær og æbletern vendes i skålen med ovenstående.

Smør en muffin-form med smør eller olie.

Fordel muffin-blandingen i formen, og pres massen lidt sammen.

TOPPING: Lav toppingen ved at blande solsikke- og græskarkerner, finthakkede æbletern, frosne hindbær og flydende honning/sirup. (HVIS du bruger friske hindbær, så skal de IKKE bruges endnu). Mix det godt.

Kom Topping på. (OBS Hvis du bruger friske hindbær, fordeles de ovenpå dine færdigbagte muffins).

Bag i ca. 25 minutter. 160 °C

De er færdige, når de er let gyldne i toppen, og føles let faste v. stik med nål.

Opskriftsnoter (Læs grundigt før du går i gang)
*Chiafrø og/eller hørfrø, kan erstattes af sesamfrø eller andre proteinholdige frø/kerner.
** Vi bruger 100 g hasselnødder og 100 g mandler, kan erstattes med 200 g mandelmel.
*** Vi bruger 50 g græskarkerner og 50 g solsikkekerner, de kan erstattes med hinanden.

Hvis du har behov for mere faste muffins, så sæt mængden af "fyld 2" ned.
Du kan dekorere dine muffins med frysetørrede bær, når de er færdigbagte, hvis du synes, at der mangler lidt farve. Spises lune eller gem til morgenmad, madpakker eller eftermiddags kaffen. Kan opbevares på Frost.

VELBEKOMME!

Inspiration

Samarbejdsøvelser & teambuilding

Værktøjerne fra METALOG er garanti for deltagerinvolvering på den fede måde.


Få deltagerne på banen!

Se værktøjerne

Hornstrups mad på Instagram!

Masser af billeder af lækkerier...for eksempel denne hér: Kammusling, avocadocreme, gule beder, springløg, mynte, sort sesam, økosmør og friskbagte maltbrød!

Følg os

Ovnbagte rødbeder

Uhmmm...ovnbagte rødbeder med citron/balsamico dressing, persillepesto og hasselnødder.
En opskrift fra Salattøsen. 

Få opskriften

Hold fest på Hornstrup

Hornstrup er blevet opdaget som feststed! Læs om menuer, vin og bobler og overnatning.

Og få et par gode historier fra brudepar på Hornstrup.

Læs mere