Stegte sild!

Opskrift til 10 stk smørrebrød

Vi har lokket køkkenchef Marianne til at dele sin hemmelige opskrift på luxusudgaven af stegte sild. Og vi lover, at dine frokostgæster bliver glade!
Tilberedes et par dage før servering

Ingredienser

Sild:

  • 10 hele ferske sildefiletter

Panering/stegning:

  • Rugmel til panering
  • Rapsolie til stegning


Lage:

  • ½ L. lagereddike
  • 400 g sukker
  • 10 sorte peberkorn
  • ½ dl sennepskorn
  • 3 lauerbærblade
  • 2 rødløg
  • 2 gulerødder (evt. forskellige farver)

Fyld:

  • ½ dl tomatpure
  • ½ dl kapers
  • ½ dl høvlet peberrod
  • ½ dl dijonsennep
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk paprika
  • Salt og peber


Peberrodscreme:

  • 2 dl god mayonnaise
  • 1 spsk æbleeddike
  • 2 tsk revet peberrod
  • 2 dl luftig flødeskum


Til anretning:

  • Godt rugbrød og smør
  • Evt. ekstra dild, kapers, høvlet peberrod og rødløgsringe til pynt

Sådan gør du!

Sæt lagen i gang:

Eddike, sukker og krydderier varmes i en gryde til det koger.
Tag gryden af blusset.

Skær rødløg i tynde skiver.
Skræl gulerødder og skær i tynde skiver.
(Rids evt gulerødderne på langs med et julienne-jern så skiverne ligner små hyggelige blomster.)
Løg og gulerødder blandes i den varme lage.
Lad lagen stå.

Lav fyldet klar:

Alt til fyldet blendes sammen til en jævn pasta.

Forbered sildefiletterne:

Først klippes rygfinnen af sildefileterne.
Læg sildefileterne op åbnet med skindsiden mod bordet.

Der smøres langs ryggen indvendigt en stor teskefuld fyld på sildefileterne.
(OBS – hold fyldet på midten af fileten, så det ikke ryger ud ved stegning)

Luk fileterne igen og vend i rugmel.
Nu er de klar til stegning.

Steg sildefiletterne:

Brug rigeligt olie på en hed pande og steg fileterne ca. 2-3 min på hver side.
(OBS - Hold fisken nede med en palet et par sekunder når den lægges på den varme pande, for at undgå at fileten åbner sig)

Lad de stegte sildefiletter dryppe af og afkøle let på en rist.

Sild og lage i opbevaringsbøtte:

Læg de stegte sild i en skoldet bøtte med låg, evt i 2-3 lag.
Hæld derefter lagen over sildene så det dækker.

(OBS - inden du lægger låg på bøtten, så læg evt et stykke bagepapir med en lille tallerken øverst på sildene for at holde sildene under lagen)

Sæt sildene på køl. De er bedst efter et par dage i køleskab.
Og de holder sig 2-3 uger i køleskab, dækket af lage.

Peberrodscreme til servering:
Mayonnaise, æbleeddike og peberrod røres godt sammen og vendes med flødeskum.

Anretning:
Server på godt rugbrød med peberrodscreme, lidt syltet løg og gulerødder fra lagen og evt høvlet peberrod.
Du kan også stille sildene på bordet anrettet i en skål.

Pynt evt. med rødløgsringe, dild, kapers m.m.

VELBEKOMME!

MERE INSPIRATION...

Teambuilding

Teambuilding behøver ikke tage en weekend og koste kassen.
Men det skal give mening!

Vi har idéerne og værktøjerne.
Og vi kender også nogle dygtige folk.

 

Læs mere

To gode dage på Hornstrup. En case!

Teamleder Dan fortæller om to dage på Hornstrup, med fokus på holdånd og på hvordan man spiller hinanden bedre. 
Læs interviewet og se de skarpe billeder af et team i bevægelse hér...

Læs mere