Hornstrup Kursuscenter ved Vejle har siden den officielle indvielse i 1975 været synonymt med rum til læring. Den oprindelige landsbyskole fremstår i dag som en moderne prisbelønnet kursusejendom, ejet af Frie Skolers Lærerforening.
Hornstrup Kursuscenter besøges årligt af mere end 10000 gæster fra en lang række private og offentlige virksomheder og organisationer i forbindelse med møder, kurser og konferencer med og uden overnatning. Og privatpersoner har også fået øjnene op for Hornstrup som en god ramme om fester.